
Vi gennemgår økonomien, elpriser og fordelene ved at have solcelleanlæg med batteri i 2025
I takt med at elpriserne i Danmark svinger, og energimarkedet står over for store forandringer, vælger flere danske boligejere og virksomheder at tage sagen i egen hånd. Et af de mest populære og effektive valg i 2025 er at investere i solcelleanlæg med batterilagring. Men er det overhovedet en god forretning? Det korte svar er ja – det skyldes især elmarkedets udvikling og de muligheder, teknologien i dag giver.
Usikre elpriser skaber efterspørgsel på egenproduktion
Selvom elpriserne i 2024 var lavere end de foregående år, har 2025 vist, at markedet stadig kan svinge, og hvorsvært det er at forudsige udviklingen. Ifølge Dansk Erhverv forventes elpriserne for 2025 at ligge 45% lavere end i 2022 – hvor energikrisen toppede – men stadig væsentligt over niveauet fra før energikrisen. Samtidig stiger el-tarifferne i 2025, hvilket yderligere øger de samlede omkostninger for danske forbrugere. Denne usikkerhed får flere danskere til at efterspørge løsninger, der gør det muligt for dem at producere og lagre deres egen strøm – og dermed opnå større økonomisk tryghed og uafhængighed af elmarkedets udsving.
Økonomisk gevinst gennem solcelleanlæg med batteri
Solceller producerer, i sagens natur, strøm i dagtimerne, hvor solen skinner. Uden et batteri vil den overskydende strøm typisk blive sendt ud på elnettet, ofte til en lav afreegningspris. Med et batteri derimod, lagres overskudsstrømmen og kan bruges senere på dagen – f.eks. om aftenen, hvor strømforbruget i de fleste husstande er højest.
Derfor opstår en række økonomiske fordele:
- Du udnytter en større del af din egen strømproduktion.
- Du undgår at købe strøm på de dyre tidspunkter af døgnet.
- Du sparer både på elpris, afgifter og transportomkostninger.
- Du opnår større energiuafhængighed og forudsigelighed i dit budget.
Kortere tilbagebetalingstid – trods højere startomkostninger
Der er ingen tvivl om, at et batteri tilføjer en ekstra investering oven på selve solcelleanlægget. Men i takt med at batteripriserne er faldet, og effektiviteten er steget, bliver regnestykket mere og mere fordelagtigt. For mange husstande betyder det, at investeringen er tjent hjem på 6-7 år.
Fremtidssikret energiløsning med fleksibilitet
En af de markante fordele ved batterilagring er den fleksibilitet, løsningen giver – både nu og i fremtiden. Batteriet fungerer som en energibuffer, som du kan bruge strategisk i hverdagen:
- Lagring af solenergi til aftentimerne, hvor strømforbruget er størst.
- Mulighed for opladning af elbilen med egen strøm – også om natten.
- Effektiv drift af varmepumper uden at købe dyr strøm fra elnettet.
Desuden giver et batteri dig bedre muligheder for intelligente styringsløsninger.
Solcelleanlæg med batteri giver værdi til boligen
Udover de direkte besparelser på elregningen, kan der også ligge en fordel når eller hvis du skal sælge din bolig. Solceller sender et klart signal om, at boligen er fremtidssikret – både miljømæssigt og økonomisk.
Det er på nuværende tidspunkt svært at finde tal der direkte fortæller, at værdien på danske boliger stiger ved installation af solceller. Dog kan solceller være med til at øge dit hus energimærke. Energistyrelsen angiver at den gennemsnitlige stigning af salgsprisen er ca. 500 kr. pr. kvadratmeter, hvor hvert bogstav et energimærke forbedres. Det svarer til ca. 50.000 kr. for et hus på 100 m2.
Er der støtteordninger i 2025?
På nuværende tidspunkt findes der ikke en landsdækkende tilskudsordning til private solcelleanlæg med batteri. Dog kan håndværkerfradraget benyttes til installationsdelen.
Konklusion: En investering der giver mening – også på bundlinjen
Når man tager både elprisernes udvikling, batteriteknologiens kvaliteter og den stigende interesse for energiuafhængighed i betragtning, står det klart, at det i 2025 kan være en god investering at vælge et solcelleanlæg med batteri. Ikke alene får du mere ud af din egen produktion – du bliver også mindre sårbar over for de høje og uforudsigelige elpriser, samt potentielle strømsvigt.
For mange danskere er investeringen allerede tjent hjem over en 6-7 årig periode – og det forventes kun at blive mere attraktivt i takt med at elforbruget stiger og elnettet bliver dyrere at belaste.
Priser og tilbud hos Solet Danmark
Ønsker du at danne dig et konkret overblik over prisen på solcelleanlæg, kan priser findes via dette link. Vær dog opmærksom på at priser kan variere på baggrund af flere faktorer, eksempelvis tagtype, vinkel på solceller med videre.
Ønsker du en præcis pris, og overvejer du selv at anskaffe dig solceller, så tøv ikke med at kontakte os for et gratis og uforpligtende tilbud. Tilbuddet vil indeholde en plan, skræddersyet til dig, så du får alle de oplysninger du behøver for at kunne tage det rigtige valg.
Hos Solet Danmark tilbyder vi:
- Et gratis og personligt tilbud
- Planlægning og visualisering af projektet
- Montering af solceller udført af VE-autoriserede håndværkere
- Installation af inverter og batterier udført af vores autoriseret elinstallatør
Vi er en del af Solet Gruppen, en EU-baseret virksomhed, der har eksisteret siden 1961. Vi har derfor stor erfaring, og kan tilbyde dig en all-inclusive løsning.
Alt dette gør vi fordi vores mission er at bidrage til den grønne omstilling, ved at tilbyde vores kunder fremragende service, og højkvalitetsprodukter, til gavn for alle kundetyper: Private, erhverv, investorer og det offentlige.